Gennem en række blogindlæg vil de to ejere, Nina og Christine, tage jer med på en rejse bagom Redbird.

Vi lægger ud, med pigernes opfattelse, af det, at være iværksætter, og hvorfor de elsker det mere end noget andet. Denne gang er det Ninas tænker om emnet.

Jeg sidder og kigger lidt ud på regnen og tænker lidt. Her den anden dag, blev jeg kaldt ”klog.” Jeg har det lidt sjovt med det ord, på trods af, at jeg ofte har hørt folk betegne mig som klog, så er det aldrig noget, jeg som sådan har anset mig selv som. For mig at se, så har en klog person høj selvdisciplin, laver sine lektier, kan hele pensum og lignende. Gennem min skoletid har jeg nok lavet maks 5% af de lektier, jeg skulle, og ikke åbnet en bog en eneste gang siden gymnasiet, med mindre det var eksamensperioden, der begyndte at krybe ind på én. Alligevel fik jeg da en bachelor med fornuftige karakterer.

Det er gået op for mig, at motivation til hver en tid slår disciplin. Hvordan kunne pigen, der aldrig lavede lektier og pjækkede så meget, at gymnasieklassen døbte ”pjækkedage” til ”nina-dage”, lige pludselig blive hende, der arbejder 60-80 timer om ugen? Nogen gange tager jeg endda mig selv i, at sidde og nørde facts om branchen og tænke, at nu skal jeg også tage mig sammen og passe mit arbejde. Selvom det egentlig er det jeg gør. Hobby og arbejde smelter sammen, og det er det, der er det aller bedste.

Noget jeg ofte har diskuteret med folk, er hele forestillingen omkring løn. Mange vil have mer’ og mer’ og kalder mig for en løgner, når jeg siger, at det ikke er det, det kommer an på. Af frygt for at lyde frelst og som om jeg tror, jeg har fundet den dybere mening med livet, så synes jeg bundærligt ikke, det er det, der er det afgørende. Særligt ikke når vi taler motivation. Jeg kan bare mærke på mig selv, hvordan jeg stadig elsker at stå op hver morgen og passe mit arbejde, selvom jeg arbejder op til 80 timer om ugen, pt. på en udbetalt løn, der næsten svarer til en elevløn. Men vi startede på nul, og nu er vi her. Jeg kunne snildt have fået et job, hvor jeg ville tjene dobbelt så meget… Men forestil jer følelsen man får HVER GANG man får en kunde. Det er som at score et mål i en fodboldkamp, hele forberedelsen op til, og så lykkedes det. Forestil dig, at du kunne leve af disse mål?

De fleste entreprenører er ikke rige, men de fleste af dem er glade og elsker deres arbejde, jeg er sikker på, det handler om, at finde en mening med det man foretager sig. Og det kan man også sagtens finde andre steder, end i iværksætteri, ingen tvivl om det. Men de fleste entreprenører er bare mestrer i, at opbygge et liv, der udfordrer dem, giver selvtilfredshed og ikke mindst stolthed. Der er ikke noget bedre, end at se folk gå rundt med dine smykker, at høre om fyre der forkæler deres kærester med vores smykker, eller døtre der har købt en gave til deres mor. Hele følelsen af, at man har været med til at skabe et øjeblik, der gav værdi for andre. Det har jeg efterhånden bygget hele mit liv op omkring; muligheden for, at skabe værdi for andre. Det føles fantastisk, når det lykkedes, og er en lille sejr, jeg kan leve højt på hver gang. Og det er dét, der nu får pjækmåsen til at stå tidligt op hver morgen. Den dag i dag, ville en ”Nina-dag” nok tage pusten fra de fleste ;)

Læs evt. Om vores første år, HER